tirsdag den 18. august 2015

Seaweed-Monster og En Blå Starut!


De sidste 2 dage har jeg testet mine nyankomne "kjoler" i havet til hhv. Fjordsvøm i Vejle og til undervisning i havsvømning ved Løverodde.

Den blå starut er 2 mm og jeg har kun 1 kritikpunkt indtil videre, og det er at den er for stor omkring min talje (der må være gået noget galt da de skulle lave den, for den anden (lyserøde) passer fint).
Man skulle ikke tro at en 2 mm ville blive for varm til at svømme i, men det er den når der er hætte på og når den sidder (næsten!) helt tæt og derfor begrænset vandudskiftning. Derfor kogte jeg faktisk lidt over Vejle Fjord og lignede en rød fjordreje i mit ansigt undervejs og bagefter - haha, en kogt fjordreje forklædt i blåt. Jeg ville nok have foretrukket at svømme i et køligere outfit. Jeg var nød til at lukke lidt vand ind undervejs for at køle hovedet. Men at den er varm er jo klart et plus for de fridykkeraktiviteter der venter rundt om hjørnet. Jeg skal blot have fundet et sted som kan hjælpe mig med at lægge den ind i taljen - kender du et sted?.
Højdepunkterne ved årets Fjordsvøm var 1) at jeg fik taget distancen i fin crawlstil HELE vejen, uden pause og 2) at der var en dåse torskerogn i vores goodiebag! En dåse torskerogn? but why? Godt nok var det Luksus Torskerogn fra Amanda, men det er jo næppe det man har lyst til efter en tur i bølgen blå. Så sku det da have været tilberedt - "Stegt torskerogn på ristet rugbrød med en god hjemmerørt remoulade", ja så er vi ved at være der!
Jeg endte som nr. 10 i min aldersgruppe og klarede distancen på 30.57 min. Det er jeg jævnt tilfreds med. For 4 år siden da jeg også deltog gjorde jeg det på 39.?? min. Så det er da helt ok!


Nok om den blå dragt og Fjordsvøm, for nu skal I se mammas pink new baby!

Skvulper rundt i bølgerne...
Seaweed-monster...

Igår aftes var jeg ude på Løverodde for at undervise i havsvømning. Jeg var mest af alt på land for at filme deltagernes crawl-teknik, men da solen var ved at gå ned måtte jeg lige en tur i bølgen blå, for at teste min dragt. Jeg er virkelig fan!
Denne her dragt sidder fint i taljen og den er super blød og smidig. Den er samtidig rigtig varm fordi, 1) den er 3 mm og 2) den er opencell inden i, hvilket betyder at den sidder som klistret/malet på huden. Jeg er rigtig tilfreds med denne her dragt og jeg synes det giver liv at den er pink (pink er hvertfald godt sammen med grøn, så måske jeg bare skulle blive liggende nede i det grønne søgræs).

Jeg ser frem til mange flere eventyr med begge dragter og jeg håber du vil være med.
Har du lyst til at høre mere om mine eventyr, eller hvad Opti-Mind kan tilbyde, så tøv ikke med at skrive til mig: optimind.camilla@gmail.com



Ingen kommentarer:

Send en kommentar