Fridykning - en farlig sport?

For 1½ uge siden mistede fridykning den største fridykker, der til dato har været. Natalia Molchanova var 53 år og forsvandt under et dyk ud fra Ibizas kyst. Hun dykkede sammen med 2-3 andre som hun underviste og eftersigende skulle hun have taget et dyk imens de restituerede i overfladen. Natalia dykkede til blot 35 m, hvilket er det halve af hvad hun før har lavet, men hun dykkede uden sikkerhedsline (lanyard), hvorfor hun altså kan komme væk fra hovedlinen. Hvad der er sket dernede forbliver nok altid uvist da vi nok aldrig finder Natalia igen.

Efter denne ulykke, som de danske medier for i øvrigt har taget til sig og udbredt i både artikler og på tv, er jeg flere gange blevet konfronteret med at fridykning jo også er en farlig sport.
"Har du hørt om den ulykke der lige har været? - Det er jo også en farlig sport. Tænker du aldrig at nu er det slut med at fridykke, når der sker sådanne ulykker?"

Jeg må ærligt sige at jeg ikke har tænkt på at stoppe med at fridykke, og at jeg ikke synes at fridykning er en farligere sport end andre sportsgrene - hvis noget af det overhovedet er farligt?.
Jeg synes faktisk at cykelløb er ligeså "farligt" som fridykning. De stejle nedkørsler i Tour de France, hvor jeg egentlig bare sidder og tænker: "Hvornår mon der er en der styrter og falder uheldigt?"
Al sport kan altså være farligt - konkurrenceelementet er ind over og atleten er altså villig til at satse for at vinde.
Det gælder også i cykelløb. Hvis cykelrytteren lægger hjelmen for at blive mere aerodynamisk eller fordi det er for varmt, eller vælger at køre uden vand fordi det er for tungt eller andet, så synes jeg at det begynder at blive farligt eller hvertfald risikobetonet.

Har man ikke sikkerheden i orden, så er det at det bliver farligt. Forud for sikkerheden handler det selvfølgelig også om at have lært sin sport godt at kende, og også sig selv i sporten.
Natalia var en stærk person i fridykning, hun havde fuld kontrol over sig selv i elementet og var en af de dygtigste fridykkere vi til dato har haft i miljøet. Hun sløsede på sikkerheden i denne situation, ifølge teorien, som jeg for i øvrigt også har set flere andre fridykkere gøre. Derfor håber jeg at denne ulykke kan få fridykkere i hele verden til at tage sikkerheden mere seriøst og holde hinanden op på altid at tage lanyard på, dyk aldrig alene - hav en stabil sikkerhedsdykker og ikke dykke hvis kroppen ikke er frisk til det.



Nogle gode sikkerhedsråd til fridykning:

• Lær at fridykke: meld dig ind i en klub, hvor du kan sparre med andre fridykkere og lære din krops signaler at kende i trygge rammer eller meld dig på et fridykkerkursus. 
• Dyk aldrig alene: vær konsekvent med altid at have en der holder øje med dig når du dykker. Det gælder også i svømmehallen og på snorkelture.
• Lav aftaler om sikkerhed og redning: Forud for turen kan du sammen med din makker øve redning og i løbet af sessionen kan dig og din makker aftale at i inden et dyk forklarer makkeren: "Hvad du vil lave på dit dyk, hvor lang tid vil det tage eller hvor langt/dybt forventer du at dykke samt hvad du forventer af din makker."
• Dyk altid med lanyard: Lanyarden er en sikkerhedsline der sidder fast på kroppen et sted og er koblet på hovedlinen med en carabinhage - skulle der ske noget med dig dernede kan hovedlinen hives op og dermed også dig. 
• Vær synlig: Er du på havet så hav en tydelig bøje så både og andet fartøj på havet kan se dig og sejler udenom.
• Tjek forholdene hvor du dykker: vind og vejr, dybde og strømforhold. 
• Lyt altid til din krop - er du skadet, er du uoplagt eller andet, så er det måske ikke dagen at dykke langt/dybt. 

Denne sikkerhed kan du lære gennem et intensivt fridykkerkursus hvor du lærer at redde andre, lærer din krop at kende i elementet og får godt kendskab til udstyr samt flere bekendtskaber der kan støtte dig i din videre færd i fridykkerverdenen.
Innerdive er et firma jeg freelancer i af og til, og der er et team af fridykkerinstruktører der kan certificere dig som fridykker. Hold øje med siden for nye kurser inden for en nær fremtid.

Foto: Henning Larsen

Jeg har tænkt mig at dykke fra nu af og til jeg en dag kradser af - og jeg vil være konsekvent med sikkerhed og opfordre andre til også at dyrke sikkerheden i fridykning.

Jeg skal i efteråret uddanne mig til fridykkerinstruktør så jeg også kan certificere dig og dine venner til at blive sikre fridykkere. Indtil da laver jeg kurser og workshops i fridykning som mentalt værktøj til at skabe tryghed og præstationsfremme.


For mere information, skriv en mail til: optimind.camilla@gmail.com